søndag den 7. april 2013

Hverdagen.

Så blev der endelig tid/overskud til at opdatere lidt igen.
Jeg har arbejdet mere eller mindre i døgndrift. Det er smadder hårdt, pga alle de nye ting der skal læres, alle de nye indtryk og input, samtidig med at få en hverdag lidt op at køre.. Men det går godt! :) jeg har to ugentlige fridage, men de ligger ikke fast, og vi får kun vagtlernes for en uge af gangen. Det kræver altså lidt tilvænning, når man har været vant til at vide det en måned af gangen.
Jeg arbejder sammen med den flok rigtig søde mennesker. Fra hele verden næsten, bla: Italien, Frankrig, England, Polen, Bulgarien, Irland osv osv. Jeg er den eneste dansker.
Hele sidste uge gik så med ret intensiv træning. Ind i alle rutinerne osv. Der er stadig nogle ting der driller lidt, men det er okay, for de kan jo både se og høre den service jeg giver vores gæster. Jeg er bestemt også et hit hos alle gæsterne :) og drikkepenge! Jo, det er en helt anden snak end jeg er vant til. På Bøffen delte vi jo det hele alle sammen, men da vi ikke ligefrem væltede i drikkepenge (pga nærige danskere :b), men her beholder vi det hele selv (og drikkepenge kommer der altså :)), det forventes dog at man giver cirka 10% af pengene til vores Commis, som er en slags afryddere.
Jeg har cirka arbejdet der i halvanden uge nu, og jeg føler mig allerede lidt en del af teamet. Heldigvis er der også mange der har været der i under et år og sådan, så det er ikke sådan et team der har været sammen længe, og kan have svært ved at lukke andre ind. Det er godt :)

Ellers er vi efterhånden kommet ret godt på plads i vores lille hytte. Fået sat nogle forskellige personlige præg, rykket lidt rundt, osv. Michael er også gået godt igang med at plante krydderurter, så det bliver altså mere og mere et hjem :) . Vi kæmper dog lidt med af de to vi deler lejligheden med bestemt ikke har samme hygiejnemæssige standarder som os. Måske går man bare ikke smadder meget op i den slags, når man er fra Indien? Hmm, bare en ting som at pisse på toiletbrættet, så lad dog vær? Og gør lige køkkenet rent efter jer, når nu I er igang. Nå nå, sådan er man jo så forskellige. Håber vi kan få sat lidt skik på dem dog ;)

Idag har jeg haft fri, så vi har bare slappet af og hygget os. Vi ville egentlig begge have været til frisør i dag, men på en eller anden måde blev dynen bare vigtigere ;) så det må blive på næste fridag, som så heldigvis allerede er på tirsdag!

Jeg vil se om jeg kan blive bedre til at opdatere, når der er noget at fortælle.



PS: jeg har det godt!! :) , men jeg savner jer alle sammen derhjemme rigtig meget. Og også mine små babies, som stille og roligt er ved at uddanne sig til ude-katte (og de har bare at passe på hinanden!!!) <3